
Sikring mod frostskader
Kære andelshavere.
Vinteren nærmer sig, og med de kolde måneder følger risikoen for frostsprængninger i vandmålerbrønde.
For at undgå skader på installationerne og unødige udgifter, opfordres alle til at sikre deres vandmålerbrønd mod frost.
Det anbefales at kontrollere, at brønden er tilstrækkeligt isoleret, og at der ikke trænger kulde ind via brønddækslet.
Husk også at tjekke, at låg slutter helt tæt. Hvis grundvandet står højt, kan det presse dækslet op af vandmålerbrønden, og det kan være nødvendigt at tage flere forholdsregler for at sikre installationen.
Først og fremmest bør du sikre, at dækslet er korrekt placeret, så det ikke så let kan løftes af opdrift fra vand i jorden. Det kan det anbefales at der lægges en tung flise, f.eks. 40x40cm, en plantekrukke eller en parasolfod af beton, for at sikre dæksel ikke presses op.
Ved tvivl eller spørgsmål om, hvordan du bedst beskytter din vandmålerbrønd, er du altid velkommen til at kontakte vandværket.
Sammen kan vi undgå frostskader og sikre forsyningen gennem hele vinteren.
